I Vesten forbindes buddhistisk praksis oftest med de stille, reflekterende og indadvendte aspekter af formel meditation. Der tales mindre om de ihukommende og hengivne måder, hvorved vi kan kultivere kvaliteter som inspiration, glæde og hjertets opløftelse. For nogle mennesker kan de hengivne aspekter af praksis måske virke meningsløse eller endda tåbelige. Men erfaringen lærer os, at meditation i sig selv ikke garanterer adgang til det sublime; det kan tværtimod være en trættende kamp med et rastløst sind!